Ford Transit24
Når din varebil er en af nøglerne til en succesfuld forretning, er det vigtigt at holde den kørende. Og det er præcis dét vores Ford Transit Erhvervscenter kan! Vi yder en professionel og pålidelig service, som er specialiseret til at minimere tabt arbejdsevne og holde dine driftsomkostninger i bund.
Alle de ekstra serviceydelser, som følger med Transit24, er kun tilgængelige hos os! Ford Transit24 er en omfattende pakkeløsning, som tilbyder smarte produkter til den bedste pris samt de mest pålidelige services. Alt er designet til at hjælpe dig med at holde dine varebiler kørende og at minimere dine driftsomkostninger.
Tilpasser os dit skema
Alle Ford teknikere er specialuddannet i at efterleve de strenge kvalitetskrav, som Ford har sat for varebiler. For eksempel omfatter vores serviceløfter en grundig gennemgang som ved brug af det nyeste diagnoseudstyr kan finde ud af, hvor fejlen på din varebil er. Og med lange og fleksible åbningstider sørger vi for at få din bil tilbage på vejen i optimal stand så hurtigt som muligt.
Fordele
Der findes mange serviceydelser, som du, som varebilsbruger, kan drage nytte af. Og herunder kan du få det fulde overblik over alle de vigtigste serviceydelser:
Mens du venter
Book et service hos et Ford Transit Erhvervscenter, og mens du venter, kan du enten arbejde eller slappe af med vores gratis kaffe og gratis wi-fi.
Alternativ transport
Når din varebil er på værksted, så tilbyder dit Ford Transit Erhvervscenter dig en lejebil, så du kan fortsætte din forretning og dagens gøremål.
Hente-bringe service
Dit Ford Transit Erhvervscenter har mulighed for at arrangere forskellige serviceydelser, for at gøre dit værkstedsbesøg så nemt og bekvemt som muligt. De kan enten hente din bil inden et service eller en reparation og aflevere den hos dig igen efter. Eller de kan sørge for, at du bliver bragt hen til din ønskede destination, mens serviceeftersynet står på. På den måde kan du holde din forretningen kørende, mens din Ford varebil holder stille2.
Lange åbningstider
Tid er penge. Derfor har Ford Transit Erhvervscentrene lange åbningstider – minimum 50 timer om ugen. Det er sådan vi sørger for at arbejde efter dit skema og ikke vores. Kontakt dit lokale Ford Transit Erhvervscenter for åbningstider.
Vores diagnose udstyr er specialdesignet til at finde næsten enhver fejl på din varebil, og stille den skarpeste diagnose.
Når uheldet er ude
Skal din varebil repareres og er det en mekanisk reparation, så påbegynder vi arbejdet samme dag, som du indleverer den, såfremt den indleveres inden kl. 15:00. Dog vil dit Ford Transit Erhvervscenter allersenest indenfor 24 timer være i gang med service eller reparation på din varebil. Hvis det er nødvendigt at bestille reservedele til din varebil, før vi kan gå i gang med arbejdet, vil vi begynde på reparationen samme dag, som disse bliver leveret. Herefter vil alle varebiler, som ikke er i stand til at køre, være tilbage på vejen indenfor de følgende 24 timer.
Gratis servicerådgivning
Ford Transit24 gratis servicerådgivning er den tryggeste måde for dig at få det fulde overblik over din bils tilstand. Hos Ford Transit Erhvervscentrene findes der uddannede servicerådgivere, som er der for dig og din varebil.
Servicerådgivningen foregår på dine premisser og der udføres intet arbejde uden, at du har godkendt det forinden. Denne servicerådgivning hjælper dig også med at planlægge fremtidige værkstedsbesøg, da rådgiveren er uddannet i at finde potentielle fremtidige reparationer. Hvis du vil, har du samtidig mulighed for at gå rundt om varebilen med servicerådgiveren.
Gratis før-synstjek
I EU (herunder Danmark) er det et lovkrav at få en autoriseret synshal til at syne din bil, så den overholder minimumsstandarderne for sikkerhed og skåner miljøet mest muligt. Derfor anbefaler vi, at du tager kontakt til dit lokale Ford Transit Erhvervscenter inden det reelle bilsyn og aftaler et tidspunkt, hvorpå du kan få foretaget et gratis og uforpligtende før-synstjek.
Fordele ved et gratis før-synstjek:
Gennemskuelige priser
Det betaler sig at have din varebil vedligeholdt og serviceret af de mennesker, som kender din varebil bedst: De Ford uddannede teknikere på de danske Ford Transit Erhvervscentre. Du ved, at de udelukkende vil bruge Ford reservedele af højeste kvalitet, men du ved også, at du får det hele til den bedste pris. Men den bedste pris er ikke udelukkende det eneste, der giver værdi – Ford Transit Erhvervscentrene leverer service og reparation på topniveau.
Gratis sundhedstjek og karosserikontrol
Hvis din varebil har 24 måneders serviceinterval, anbefaler vi, at du kontakter dit lokale Ford Transit Erhvervscenter og booker tid til et gratis sundhedstjek og karosserikontrol (så gennemtærings-garantien opretholdes) mellem hvert service. Her sikrer vi, at alt er i orden, og at du trygt kan køre indtil næste service. Finder vi noget, som vi anbefaler bliver lavet på din varebil, er du den, der bestemmer, om det skal laves eller ej4. Du godkender alt arbejde, før vi går i gang. Hvis alt er i fineste orden med din varebil, opdaterer vi blot software’en helt gratis, hvis det er nødvendigt.
Vi holder din varebil fejlfri og ren
Når din varebil forlader et Ford værksted efter et rutinemæssigt service, vil den udover at fungere upåklageligt tilmed være ren, hvis du ønsker, at den bliver vasket.
1 Typisk 2 år/ 50.000km – se servicehæfte for din Ford Transit.
2 Ved at indgå en sådan aftale med dit lokale Ford Transit Erhvervscenter, kan forskellige betingelser og vilkår være gældende. Hvert Transit Erhvervscenter kan f.eks. have en maksimal distance for hente eller bringe. Tal med dit Ford Transit Erhvervscenter for at få fastlagt, hvilke betingelser, der gør sig gældende for netop dig.
3 Nødvendige reparationer betales af kunden.
4 Udbedringer anbefalet i forbindelse med karosserikontrol skal udføres inden for rimelig tid/30 dage for at minimere reparationsomfanget og opretholde gennemtæringsgarantien.